Rummelig udsigtsvilla med mulighed for bed & breakfast - nær Slotsgaden
Bølgende marker så langt øjet rækker og samtidig en central beliggenhed få hundrede meter fra Slotsgaden i Møgeltønder. Det er en rammende beskrivelse af beliggenheden, der følger med denne ejendom. Her får du en rummelig familievilla med mulighed for ekstra indtægt ved udlejning af ekstra værelse og lejlighed. Villaen ligger få hundrede meter fra Slotsgaden.
Boligen fremstår charmerende og detaljeorienteret. Den er gennemgående velholdt, lys og indbydende, og alle badeværelser har gulvvarme. Til huset hører desuden en kælder til opbevaring og en carport.
Ejendommen er inddelt i tre afdelinger, så ønsker du at leje ud eller at bo flere generationer under samme tag, er rammerne allerede til stede. Den første afdeling ligger i stueplan og er en regulær familiebolig. Den består af en skøn stue, et køkken-alrum, tre soveværelser samt et badeværelse og et bryggers.
De to resterende afdelinger ligger på første sal og er helholdsvis et værelse med eget badeværelse og en separat lejlighed med soveværelse, spisekøkken, stue og et disponibelt rum. De to afdelinger holdes adskilt af en repos, hvorfra der er adgang til en helt fantastisk altan med formiddagssol.
Haven er overkommelig og utroligt skøn. Her er en dejlig, sydvestvendt terrasse, hvorfra du kan nyde den fantastiske udsigt over markerne.
Beliggenheden bliver ikke meget bedre. Slotsgaden er måske en af landets mest hyggelige, brostensbelagte gader med træer langs fortovet, der adskiller de fredede, gamle huse fra vejen. Herudover er du i kort gåafstand til både skole og købmand.
Kom selv forbi til en fremvisning og se mulighederne med denne dejlige ejendom i Møgeltønder.
Velkommen til Højervej 16, Møgeltønder, 6270 Tønder.
Kontakt venligst Casper Fonnesbech Thomsen fra Advokatfirmaet Karen Marie Hansen & Anders C. Hansen på tlf: 7472 3900 eller 6067 3900 for fremvisning eller yderligere oplysninger.