Nørremarken 20, 6280 Højer

På et lukket vænge i Højer ligger denne dejlige villa omkranset af en stor, sydvendt have med en solrig terrasse og en god garage med værksted. Boligen er som skræddersyet til familien med blandt andet tre gode værelser og en stor, lys stue.

Højer ligger omgivet af flade markområder få kilometer fra kysten ved Vadehavet. Det giver jer let adgang til enestående naturoplevelser ved mark og strand. Dertil har byen alt det, I har brug for af hverdagens fornødenheder såsom Dagli´Brugsen, børnehave og skole i gåafstand fra adressen. Marskhallen, der arrangerer alt fra idræt og boldspil til loppemarked, ligger godt en kilometer væk.

Indenfor i den røde murstensvilla finder I et godt køkken-alrum. En muret halvvæg opdeler rummet i en spiseafdeling med plads til spisebord samt et veldisponeret køkken af ældre dato.

I den sydvendte stue strømmer lyset ind og giver en dejlig stemning. Her er plads til et sofaarrangement, der sammen med den fine brændeovn skaber en hyggelig ramme for familien foran TV´et fredag aften. Stuen har desuden fået skiftet vinduesparti indenfor de seneste år, og herfra er der udgang til terrassen.

Alle tre værelser har indbyggede skabe, og husets badeværelse, der har indlagt gulvvarme, er indrettet med både badekar og bruseniche. Boligen har desuden et godt bryggers med mulighed for at installere vaskefaciliteter.

Den dejlige, store have byder på forskellige buske og træer, som eksempelvis et pragtfuldt ananasæbletræ. En skøn stenbelagt terrasse ligger skærmet for vind og nysgerrige blikke af et stakit, og haven er helt lukket, så I kan roligt sende ungerne ud at lege.

Velkommen til Nørremarken 20, 6280 Højer.

Kontakt venligst Casper Fonnesbech Thomsen fra Advokatfirmaet Karen Marie Hansen & Anders C. Hansen på tlf: 7472 3900 eller 6067 3900 for fremvisning eller yderligere oplysninger.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.