Kunne I tænke jer en super attraktiv bolig godt beliggende i Bolderslev, så er her en flot rødstensvilla i 3 plan til en super god pris.
Centralt beliggende i Bolderslev med et super godt lokalsamfund, som også blev kåret som årets landsby af Aabenraa Kommune i både 2013 og 2015, finder man denne skønne bolig på en fin hjørnegrund.
Boligen byder på tre plan hvoraf stueplan er hævet pænt over terræn hvilket giver en god rumfornemmelse, og samtidig er med til at give en rigtig god loftshøjde i kælderen, hvor naturgasfyret står tilsluttet til opvarmning af ejendommen.
Stueplan er indrettet med en lille entré en fordelingsgang med trappen til førstesal, et værelse, et badeværelse, et køkken med mulighed for at åbne op til spisestuen, og tv stue med gode pladsbesparende skydedøre. Kælderen er indrettet med en bred gang der fordeler sig til et viktualierum, et vaskerum, og et ekstra rum med udgang. Dertil kommer der en godt udnyttet førstesal med et stort soveværelse med udgang til en fransk altan, et ekstra værelse, toilet og et bredt repos med plads til kontorbord.
Huset er opført i 1956 og det er tydeligt, at se ejendommen er godt vedligeholdt igennem tiden. Inden døre får man nogle store lyse rum med store vinduespartier, men der må dog påregnes renovering af ejendommen på sigt.
I Bolderslev har man både vuggestue og børnehave til de små, og skole til og med sjette klasse, hvorefter mange af byens børn kan tage bybussen til skole. Kort opsummeret så får I her en velholdt, og charmerende bolig med herlig have midt i aktive Bolderslev.
Velkommen til Stadionvej 7, 6392 Bolderslev
Kontakt venligst Casper Fonnesbech Thomsen fra Advokatfirmaet Karen Marie Hansen & Anders C. Hansen på tlf: 7472 3900 eller 6067 3900 for fremvisning eller yderligere oplysninger.