På en central adresse i Højer finder du denne overskuelige etplansvilla, der både kan anvendes som helårs- og fritidsbolig. Husets 80 kvadratmeter fordeler sig blandt andet på en stor stue og to værelser, mens der til villaen hører et let overskueligt udeareal.
Ejendommens placering midt i byen giver let adgang til alle Højers tilbud. Der er både skole, daginstitutioner, fritidsfaciliteter samt en brugsforening til de daglige indkøb. I Højer er du tilmed omgivet af smukke, varierede naturlandskaber med masser af dyre- og fugleliv, hvilket giver suveræne jagtmuligheder. Der er særligt smukt i Nationalpark Vadehavet, som strækker sig langs kysten helt til Esbjerg.
Selve huset, der er opført i 1965, fremtræder i sin oprindelige stand. Dermed er der brug for en kærlig hånd for at bringe villaen på omgangshøjde med nutidens boligtrends. Alligevel er boligen funktionel og rammerne i orden, så du kan nemt flytte direkte ind og klare istandsættelserne løbende. Det giver dig mulighed for at sætte dit helt eget præg på boligen.
I sit nuværende udtryk byder boligen på en glimrende indretning med optimal udnyttelse af kvadratmeterne. Det kommer eksempelvis til udtryk ved den praktiske fordelingsgang, der forbinder samtlige rum.
Udover den rummelige stue og de to værelser er villaen ligeledes indrettet med et spisekøkken og et badeværelse med kar. Herudover er der udefra adgang til et stort redskabsrum samt en carport på 24 m2. Det er værd at bemærke, at boligen er billig at opvarme med naturgas.
Grunden er let anlagt med varieret beplantning, en lille, nem græsplæne og stor grusbelagt indkørsel. Haven støder desuden lige op til et stort markareal, der gør beliggenheden ekstra privat.
Velkommen til Nørrevej 36, 6280 Højer.
Kontakt venligst Casper Fonnesbech Thomsen fra Advokatfirmaet Karen Marie Hansen & Anders C. Hansen på tlf: 7472 3900 eller 6067 3900 for fremvisning eller yderligere oplysninger.