Testamentet er skrevet, påtegnet og gemt i en bankboks og så er alt vel ok?
Måske, men efter den nye arvelov trådte i kraft 1.januar 2008, er der sket en række ændringer, der også kan have konsekvenser for de testamenter, der er oprettet før denne dato.

"Det er vores erfaring, at rigtig mange har et testamente liggende, som de tror, er i orden, og som fordeler arven, som de ønsker. Men når vi så får testamentet under lup, viser det sig, at indholdet rent faktisk langt fra stemmer overens med de pågældendes ønsker om fordeling af arv," siger advokat Kirsten Knattrup Fonnesbech Thomsen fra Advokatfirmaet Karen Marie og Anders C. Hansen.

Advokatfirmaet Karen Marie og Anders C. Hansen har derfor besluttet at tilbyde et uforpligtende servicetjek af testamenter.

Arveloven blev for første gang i mere end 35 år ændret 1. januar 2008. Formålet med lovændringen har været at tilpasse lovgivningen til de familiemønstre, der er mere almindelige i dag, f.eks. at leve sammen uden at være gift eller at begge parter har børn fra tidligere forhold. Den nye arvelov betyder især to ting. Dels arver ægtefæller, der ikke har skrevet testamente nu mere end tidligere, nemlig halvdelen mod tidligere en tredjedel. Dels er der indført en regel, der gør, at man i højere grad selv har ret til at bestemme, hvem der skal have arven. Tvangsarven bliver nedsat til ¼ og giver dermed testator ret til at disponere over ¾ af sin formue. 
Som advokat ved man, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, så der ikke bliver lavet et ugyldigt testamente, som man senere skal til at fortolke på i en situation, der i forvejen er præget af følelser," siger advokat Kirsten Knattrup Fonnesbech Thomsen og fortsætter:

"Hvis der er tvivl om formuleringen af et testamente, opstår der ofte uenighed mellem arvingerne. Det sidste man ønsker er vel at bringe arvingerne i konflikt med hinanden, men vi ved også, at der er mange, der allerede har ofret penge på et testamente, som er bange for at skulle bruge flere penge på det, bare fordi der er kommet nye regler. Derfor tilbyder vi et servicetjek, der kan afklare om det eksisterende testamente nu også passer til de nye regler." 
Denne artikel er skrevet af advokat Kirsten Knattrup Fonnesbech Thomsen
 
Støt en velgørende forening og spar afgift.

Overvej om du skal give et beløb af arven efter dig til en velgørende forening, hvis dine arvinger skal betale den høje afgift, således at den velgørende forening får et beløb i stedet for at alle pengene går til afgift til staten. Afhængig af din formue kan arvingerne også spare afgift ved dette.

Hvis dine arvinger tilhører den dyre arveklasse, dvs. at du ikke efterlader dig ægtefælle, børn, børnebørn mm. kan det betale sig at støtte en velgørende forening. 
Både arvinger og den velgørende forening får glæde af det. 
Ved den dyre afgift skal man regne med 36,25% (det beregnes rent teknisk anderledes og udgør lidt mindre) 
Hvis man giver en procentdel f. eks 33% af sin formue til en velgørende forening mod at foreningen betaler bo- og tillægsboafgiften i boet, vil arvingen spare afgift(afhængig af afdødes formue) og man vil samtidig støtte et godt formål i stedet for, at alle pengene går til afgift til staten.
Eks. hvis man har en formue på 1 mio. kr. og ens nevø er eneste arving 
og man samtidig i testamente bestemmer, at en velgørende forening skal modtage 33% mod at betale bo- og tillægsboafgiften, så vil den velgørende forening få ca. 115.000,00 kr. og nevøen sparer ca. 3.000,00 kr. i afgift. 
Har man en større formue får den velgørende forening mere og nevøen sparer mere afgift. Hvis formuen er mindre bliver det tilsvarende mindre. 
Man skal dog være opmærksom på, at det kun kan betale sig, hvis man har en formue på ca. 700.000,00 kr. og derover. 
Man kan også altid ændre % delen, der skal gå til den velgørende forening ud fra, hvor meget man ønsker, skal tilkomme den velgørende forening og hvor meget man ønsker nevøen skal arve.
Kontakt advokat Kirsten Knattrup Fonnesbech Thomsen og få rådgivning og hjælp til udarbejdelse af testamente.
 
Ugifte samlevende arver fortsat ikke hinanden

Ifølge arveloven, som trådte i kraft d. 1. januar 2008, har ugifte samlevende ikke automatisk arveret efter hinanden, dvs. at det i dag fortsat er således, at ugifte samlevende kun arver hinanden, hvis de enten hver især eller sammen har oprettet et testamente, hvori de begunstiger hinanden.
 
Mange tror fejlagtigt, at ugifte samlevende efter to års samliv automatisk får arveret efter hinanden. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at dette ikke er rigtigt. Arveloven indeholder ikke regler, der giver ugifte samlevende automatisk arveret efter hinanden. Ugifte samlevende skal altså oprette et testamente, såfremt de ønsker at arve hinanden.
Opretter ugifte samlevende ikke et sådant testamente, vil den længstlevende intet modtage i arv efter førstafdøde, og længstlevende vil være uden indflydelse på, hvorledes førstafdødes bo skiftes, herunder på hvornår og hvorledes førstafdødes aktiver (f.eks. fast ejendom) afhændes. Dette kan have en række særdeles ubehagelige konsekvenser for længstlevende, særligt, hvis førstafdøde ejede størsteparten af parternes samlede formue, herunder den fælles bolig.
Med de nye arveregler er det nu muligt for ugifte samlevende ved testamente at begunstige hinanden endnu mere end før, idet tvangsarvereglerne er ændret. Derudover er der med den nye arvelov givet mulighed for oprettelse af et såkaldt udvidet samlevertestamente. Med et sådant testamente vil ugifte samlevende arve hinanden (næsten), som var de ægtefæller med fuldstændigt særeje.
Et udvidet samlevertestamente skal opfylde følgende betingelser:
-parterne ved oprettelsen opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab,
-parterne ved oprettelsen ikke har oprettet udvidet samlevertestamente med en anden samlever, og
- parterne ved førstafdødes død levede sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold og enten ventede, havde eller havde haft fælles barn eller havde levet sammen i de sidste to år.
Det er vigtigt at bemærke, at uanset om ugifte samlevende opretter et testamente, hvori de begunstiger hinanden, kan den længstlevende ikke sidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger, ligesom en række andre skiftefordele heller ikke finder anvendelse.
Udover at oprette testamente kan ugifte samlevende i økonomisk henseende sikre hinanden ved at indsætte deres samlever som begunstiget i eventuelle forsikrings- og/eller pensionsordninger, ligesom ugifte samlevende kan oprette en krydslivsforsikring.
De fleste forsikrings- og pensionsordninger indeholder som standardvilkår, at udbetaling sker til afdødes ?nærmeste pårørende?. Ugifte samlevende har ikke været omfattet af kredsen af nærmeste pårørende, og dermed er der ikke sket udbetaling af en forsikrings- og pensionsordning til en samlever, medmindre samleveren konkret er indsat som begunstiget med navns nævnelse.
I forbindelse med ændring af arveloven blev reglerne herom også ændret, således at ?nærmeste pårørende? fremover skal fortolkes i nævnte rækkefølge: Afdødes ægtefælle, afdødes samlever, som levede sammen med afdøde og enten ventede, havde eller havde haft fælles barn sammen med afdøde eller havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år før dødsfaldet, afdødes børn eller fjernere arvinger.
De nye regler gælder alle ordninger, der er oprettet eller hvor begunstigelsen er ændret efter 1. januar 2008. 
Der er tale om, at ugifte samlevende reelt sidestilles med ægtefæller på det forsikrings- og pensionsretlige område. De ugifte samlevende skal således ikke længere gøre noget aktivt for at begunstige hinanden i forhold til forsikrings- og pensionsordninger, idet de samlevende nu automatisk får udbetalt førstafdødes forsikrings- og pensionsordninger.
Hvis man ønsker, at de nye regler skal finde anvendelse på oprettede forsikringer og/ eller pensionsordninger oprettet før 1. januar 2008 kan dette ske ved at give skriftlig besked til selskabet. For at sikre sig, at den eller de rigtige er indsat som begunstiget, er det vigtigt at undersøge, hvem der er indsat som begunstiget i ens egen forsikring- og/eller pensionsordning hos sit forsikringsselskab/ bank mv. og eventuelt ændre denne.
Denne artikel er skrevet af advokat Karen Marie Hansen

Tænk dig godt om, når du køber din bil privat !

Husk altid at tænke dig godt om, når du køber din bil privat, idet brugte biler, der handles privat, typisk er solgt som prøvet og beset og uden reklamationsret. Hvis du vælger at købe din bil privat, har du ikke altid mulighed for efterfølgende at reklamere over købet og der følger ingen former for garanti med i købet. Til gengæld kan du ofte købe en bil billigere privat end hos en bilforhandler.
Inden du beslutter dig for at købe en brugt bil privat og underskriver en slutseddel er det vigtigt, at du undersøger om der er restgæld i bilen. Restgælden kan være et billån, pant eller udlæg taget i bilen. Selv om man skriver i slutsedlen, at bilen leveres fri og uden gældsforpligtelser, kan du alligevel ende med, at sidde tilbage med den tidligere ejers panthavere.
For uanset slutsedlens ordlyd vil en panthaver med et sikret krav i bilen nemlig stadig kunne gøre sit krav gældende i bilen. 
Derfor undersøg altid selv om der er restgæld i bilen. Dette kan hurtigt gøres i Bilbogen, der i november 2010 er blevet digitaliseret og nu er tilgængelig på Tinglysningsrettens hjemmeside. Man skal kunne oplyse bilens stelnummer for at undersøge bilen.

Tænk dig godt om før du udlejer din bolig
På grund af finanskrisen sidder et stigende antal danskere nu med en bolig, der er svær at sælge. I nogle tilfælde er man kommet til at købe en ny bolig, før man har fået solgt den gamle, som nu er svær at sælge, og andre kan simpelthen slet ikke sælge deres bolig. Mange overvejer i disse situationer, om man skal leje ens bolig ud i håb om, at man i hvert fald får dækket omkostningerne ved at have den.
Her skal man tænke sig rigtig godt om. Man skal især huske at tænke sig rigtig godt om inden man udlejer, idet udlejning betyder, at man bliver underlagt reglerne i lejeloven, og samtidig kan man ikke vide sig sikker på, hvordan ens lejere vil behandle boligen. Lejelovens bestemmelser betyder, at det kan være svært eller nærmest umuligt at komme af med lejer, hvis man ikke forinden har udarbejdet en lejekontrakt, som tager højde herfor og har de rigtige formuleringer indføjet i aftalen.
Hvis ikke andet er aftalt i lejekontrakten, skal lejer varsles mindst et år i forvejen, hvis udlejer ønsker at opsige aftalen, og årsagen til opsigelsen skal oplyses. Disse regler betyder derfor også, at man altså ikke bare kan opsige lejer med kort varsel, hvis man pludselig finder en interesseret køber. Hvis man derfor ønsker at gøre lejemålet tidsbegrænset skal dette fremgå meget tydeligt af den indgåede aftale, og også således at lejekontrakten blandt andet falder bort, når den tidsbegrænsede periode udløber.
Lejekontrakten skal ligeledes indeholde regler om lejemålets stand ved indflytning og fraflytning, husdyrhold, den indvendige vedligeholdelse, pasning af have, hvilket inventar, der følger med i lejemålet, husleje, herunder om lejen inkluderer vand og varme mv. Det er vigtigt, at disse punkter præciseres i lejekontrakten, og at man som udlejer kender konsekvenserne af lejelovens bestemmelser, således at man kan udarbejde lejekontrakten bedst muligt. 
Så tænk dig godt om inden du udlejer din bolig - og i det tilfælde du kommer frem til, at du ønsker at udleje den, så kontakt Advokatfirmaet Karen Marie og Anders C. Hansen for rådgivning og udarbejdelse af lejekontrakten.