Værgemål og lov om social service
Advokat Karen Marie Hansen er fast værge i sager for Statsforvaltningen Syddanmark og udpeget af det Sociale Nævn til at tage sager efter servicelovens § 109c og § 109e.  

Undersøgelser har vist, at op mod 40.000 personer her i landet eller ca. 1 % af alle voksne er ude af stand til selv at varetage deres anliggender i en sådan grad, at de strengt taget har opfyldt betingelserne for at blive umyndiggjort.
   

Der kan iværksættes værgemål efter VML § 5, uden at den pågældende fratages den retlige handleevne og valgretten, og denne form for værgemål må forventes at blive langt den mest almindelige. Denne form for værgemål indebærer, at den, der har fået beskikket en værge, selv kan indgå bindende aftaler.  
   
I forbindelse med et værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan der dog ifølge VML § 6 ske fratagelse af den retlige handleevne, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Hvis der sker fratagelse af handleevnen, er den pågældende umyndig, og han eller hun kan herefter ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. Værgemål med fratagelse af den retlige handleevne svarer til den gamle form for umyndiggørelse.  
   
Når en person får beskikket en værge efter § 5, skal den pågældendes formue som hovedregel bestyres i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som justitsministeren har godkendt hertil. Hvis man ikke finder dette nødvendigt, kan løsningen måske være, at der i medfør af VML § 7 iværksættes et samværgemål, der på mange punkter svarer til lavværgemål efter myndighedslovens regler. Ved samværgemål handler samværgen og den pågældende i forening. Personer under samværgemål er myndige og de kan således selv indgå bindende aftaler på samme måde som personer, der har fået beskikket en værge efter § 5. Personer under samværgemål bevarer deres fulde selvbestemmelsesret, idet samværgen - i modsætning til den almindelige § 5-værge - ikke alene kan indgå aftaler den pågældendes vegne.  
   
Der kan ifølge VML § 47 beskikkes en særlig værge, hvis værgen skal indgå en retshandel med den, der er under værgemål, eller hvis der ellers kan være modstridende interesser. Der kan også ifølge VML § 48 beskikkes en særlig værge, hvis den beskikkede værge er midlertidigt forhindret i at varetage sit hverv.  
Der kan også i medfør af VML § 49 beskikkes en midlertidig værge, hvis en person på grund af fravær er midlertidigt forhindret i at varetage sine anliggender, og der er et øjeblikkeligt behov for en værge, der så længe forhindringen består, kan varetage den pågældendes anliggender i nærmere bestemt omfang.  
   
I mange tilfælde kan man klare problemerne ved en generalfuldmagt, hvor den gamle bemyndiger en person, som han eller hun har tillid til, fx et familiemedlem, en revisor eller en advokat, til at bestyre formuen og til at disponere på den gamles vegne i alle retlige anliggender. Vi må understrege, at en sådan generalfuldmagt kun er gyldig, hvis den udstedes på et tidspunkt, hvor den gamle fortsat er i stand til at forstå, hvad fuldmagten betyder. Vi har som led i denne linjes formularservice udarbejdet en formular til en sådan generalfuldmagt, hvor det udtrykkeligt er anført, at fuldmagten også skal være gældende, hvis udstederen på grund af psykisk eller fysisk svækkelse bliver ude af stand til selv at varetage sine anliggender.  
Generalfuldmagten bortfalder, hvis den gamle senere får frataget handleevnen efter VML § 6, men i langt de fleste tilfælde bliver dette slet ikke nødvendigt.  
   
Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, er dog mindreårige og dermed umyndige, hvis statsamtet ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår herom.  
For mindreårige er indehaveren af forældremyndigheden værge. Er der fælles forældremyndighed, er begge indehaverne værger.